Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien

8/11 15:02

Skako nedjusterer 2024-omsætning og nedpræciserer driftsresultatet EBIT før særlige poster.

Det oplyser selskabet, der kommer med et fuldt kvartalsregnskab på onsdag.

Omsætningen ventes nu et lande i intervallet mellem minus 2 og plus 1 pct. mod tidligere en vækst på 2-5 pct. Overskuddet af primær drift (EBIT) før særlige poster ventes uændret på 24-28 mio.kr., men dog i den nedre del af intervallet.

Justeringen forklares med, at aktiviteten i den europæiske automobilindustri og bygge/anlægsindustri var meget lav i tredje kvartal og fortsat ventes at være lav i indeværende kvartal.

- Derfor havde Skako i tredje kvartal stort fokus på at vinde og forberede gennemførelsen af den store ordre på 150 mio. kr. til OCP i Marokko, der vil sikre meget stærk vækst og indtjening i 2025 og 2026 i forhold til 2024, skriver selskabet.

Den meget lave aktivitet og fokus på Marokko-ordren "bidrog til et midlertidigt fald i omsætning og indtjening i tredje kvartal drevet af kundesegmentet Minerals, mens det vigtige kundesegment Recycling fortsatte den solide vækst".

Skako er samtidig kommet med enkelte foreløbige regnskabstal for tredje kvartal.

Omsætningen blev på 53,6 mio. kr. - et fald på 7,6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. EBIT før særlige poster blev 3,9 mio. kr. - 40,1 pct. lavere end perioden i 2023.

Ordrebogen derimod er markant højere, hvilket overvejende skyldes Marroko-ordren. Ordrebogen var på 212,7 mio. kr. mod 72,1 mio. kr.

.\\˙ MarketWire