Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER


10 Gode aktieråd


 

RÅD 1 - Hvor meget kan du investere for?

  • Jo længere tidshorisont du har, jo mere risiko kan du påtage dig. Regn som minimum 3-5 års tidshorisont på din aktieinvestering. Din dårligste investeringsbeslutning bliver altid taget under tidspres. Hvor meget har du råd til at investere? Kan du i værste fald klare at tabe det hele? Hvornår skal du bruge pengene? Skal du eksempelvis bruge pengene til udbetalingen af et hus eller til pensionen?

 


 

RÅD 2 - Stykvis handel

  • Istedet for at investere store beløb på én gang, bør du vælge at investere lidt hver måned. Det mindsker din risiko samtidigt med at du får lejlighed til at tænke dig om igen.

 


 

RÅD 3 - AktieSpredning

  • Det bedste råd nogen kan give dig er: spred dine investeringer. Gå efter at have flere end 8 aktier i din portefølje.

 


 

RÅD 4 - SektorSpredning

  • Køb aktier indenfor flere forskellige sektorer. Eksempelvis sundhed, industri, teknologi, service og energi.

 


 

RÅD 5 - Valuta og Geografisk Spredning

  • Køb aktier i forskellige valutaer, da det nedbringer din risiko for valutaudsving.

 


 

RÅD 6 - Spredning på flere aktivklasser

  • Placér ikke hele din formue i aktier. Placér også midler i obligationer eller på en kontantrentekonto med et sikkert afkast.

 


 

RÅD 7 - Kend dine aktier

  • Research. Undersøg altid de firmaer du investerer i. Du finder disse informationer i selskabets årsrapport. Typiske spørgsmål er: Hvad er firmaets omsætning? Hvad er overskuddet? Hvad er gælden? Udbetaler firmaet udbytte? Har de haft stigende omsætning/overskud i de sidste 3-5 år? Er det specielle begivenheder eller omstændigheder der gør sig gældende for virksomheden pt.? Kend de virksomheder du investerer i og reducér din risiko.

 


 

RÅD 8 - Vær opmærksom på konjunkturerne

  • Din investering er konjunkturafhængig. Når økonomien trækker sig sammen eller udvider sig vil nogle aktier går op før andre, og nogle vil gå ned før andre pga. de overordnede konjunkturforhold. Vær opmærksom på konjunkturcykler, når du vil forøge eller mindske din andel af aktier.

 


 

RÅD 9 - Brug Aldrig Gearing

  • Køb aldrig aktier for lånte penge. Vi har nok prøvet det allesammen. Du kan lære det på den hårde måde eller du kan skrive det bag øret nu. Investering for lånte penge kan meget nemt være vejen til ruin før eller siden.

 


 

RÅD 10 - Værdsæt Erfaring

  • Der er ingen erstatning for erfaring. At handle med aktier udfordrer de mest basale instinkter i et menneske: Frygt og grådighed. Lær dine reaktionsmønstre at kende og behersk dem, og øg først dine investeringer i takt med at du bliver mere erfaren.