Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hellerup finans


69233 nexø 14/6 2014 20:40
Oversigt

Nogen der har erfaring med Hellerup finans, syntes de er lige lovlig aggrassive i hvervning til deres Emission, er ny i det her så jeg søger lidt hjælp vedr. dette, er blevet kontaktet for samtale, tænker bare om jeg er kommet i kløerne på nogle slemme fyre!?



14/6 2014 21:04 Repsac 069234



Du er vel kun blevet kontaktet for samtale, eftersom du selv har forespurgt på yderligt materiale (?). Jeg kommenterede selv kort på annoncerne i chatten, men jeg har ikke læst prospektet.

sent from iPhone



14/6 2014 21:15 nexø 069236



Ja, jeg blev spurgt om de måtte komme hjem og fortælle op prospektet, og at der ikke var købs krav, syntes bare det var lidt rigeligt at køre 100 km. For måske ingenting, men er selvfølgelig også interesseret i om andre ved/har nogen viden om prospektet, ellers tak for dit hurtige svar



14/6 2014 21:13 Occam 369235



Jeg kender ikke deres prospekt, for det er kun tilgængeligt, hvis man aflever en masse oplysninger, inkl. telefonnummer og formuestørrelse. Det er jo ikke særligt indbydende sammenlignet med alle de mange andre selskaber, som har været på børsen i mange år, og hvis performance er grundigt dokumenteret i frit tilgængelige regnskaber.

Så jeg kender ikke et eneste argument for, hvorfor man skulle betro Hellerup Finans sine penge. Men det er da flinkt af dem at annoncere her på PI, så lad os tale pænt om dem.



14/6 2014 21:27 nexø 269237



Tak for dit svar occam, jeg kan love dig at tonen fra min hånd bliver sober, det er bl.a. derfor jeg er med på proinvestor, syntes tonen og debatter er meget seriøst, jeg følger meget med på chat i genmab og har meget glæde af din informationer og indlæg der er der



19/6 2014 17:25 collersteen 369293



Da de udbød Venere Invest kiggede jeg ganske overfladisk på dem, og det lugtede lidt af, at de manglede mellemfinansiering til deres projekter, og så var Venere Invest en smart måde at gøre det på...camoufleret lidt med "nye og hotte" ord som erhvervsobligationer.

Jeg gjorde mig også den ulejlighed at se lidt nærmere på deres ansatte, herunder linkedin-profilerne, og meget groft og karikeret husker jeg det som om, at Torben Nano var den med den bedste baggrund... Resten "lugtede" af hardcore-sælgere fra hvidevarebranchen og lign.

Det nye med, at de skal bruge investorer til deres "moderselskab" virker endnu mere suspekt...
Og når man lover rabatter ift. en introduktionskurs flere år frem i tiden begynder det at være for sælger- og sidegadeagtigt. Det synes jeg også at de andre indlæg i denne tråd understreger.

Men kun tiden kan vise hvordan det går....
Jeg løber langt væk og uden om.



19/6 2014 21:44 HellerupFinans 369295



Vi bruger bl.a. ProInvestor til at udbrede kendskabet til vores Emission og har haft et godt forhold til Martin Lykke igennem mange år - så det vil være passende hvis de oplysninger der fremkommer i debatten er korrekte.
Vi kan se at nærværende tråd kræver lidt konkrete fakta så den ikke løber af sporet

1. Hellerup Finans beskæftiger sig med strukturering og administration af investeringer indenfor energi og ejendomme.
2. Hellerup Finans har aldrig udbudt eller formidlet nogen projekter - vi strukturer projekterne
3. Det kræver kapital OG seriøs indsigt at investere i energi og ejendomsprojekter - derfor er det et stående tilbud at alle investorer får tilbudt en personlig gennemgang af en potentiel investering og gerne sammen med investors revisor og/eller advokat. Det er for at sikre at de investorer der investerer i energi eller ejendomsprojekter rent faktisk har forstået hvad de investerer i - det giver tilfredse investorer. At der er individer der hellere vil sidde på egen hånd og studere prospekterne er også helt i orden - det er blot ikke dem projekterne henvender sig til - men alle kan modtage prospekterne.
4. Hellerup Finans strukturerer investeringer der er transparente og alle omkostninger mm er åbent for alle - der er ikke noget "der kan opdages eller gennemskues" - alt er åbent
5. Hellerup Finans administrerer dags dato aktiver for mere end DKK 1.000.000.000 fordelt på mere end 500 investorer
6. Hellerup Finans har et ønske om at være kunde ejet og ikke kontrolleret af en eller flere enkeltstående personer - det er efter vores opfattelse den største sikkerhed for nuværende og fremtidige investorer at de selv ejer det selskab der står bag deres investering.
7. Hellerup Finans er dags dato ejet af 150 individuelle investorer - herunder stifter Torben Jensen - og de 150 har investeret ca. DKK 50.000.000. Dette tal vil inden 31.12.2014 være ca. 300-400 individuelle investorer der har investeret ca. 100.000.000 og stifter Torben Jensen vil eje ca. 25-30% - dette er IKKE sket ved at stifteren sælger ud men ved at kapitalen udvides i Hellerup Finans
8. Ud af de nuværende 150 ejere af Hellerup Finans er mere end 90% af disse samtidig investor i et eller flere af de projekter Hellerup Finans har struktureret.
9. Hellerup Finans er i proces til at blive godkendt af Finanstilsynet efter den nye FAIF lov og som Fondsmægler.
10. Hellerup Finans har en vækstplan der omfatter flere aktiv klasser og nye markeder - herunder Sverige og Norge, hvilket også er en af årsagerne til den nuværende Emission.
11. Hellerup Finans bliver børsnoteret (small cap) ultimo 2016 for at opnå mere synlighed bl.a. i forbindelse med indtagelse af nye markeder.
12. Hellerup Finans har dags dato 28 medarbejdere med en samlet erfaring på over 150 år fra den finansielle branche dvs. bank, pension/forsikring eller investeringer. Hellerup Finans har herudover specialister på hver enkelt post herunder en del med en jurist uddannelse (Cand. Jur eller Cand. Merc. Jur) og andre længerevarende uddannelser som HD mm.
13. Vi vokser med 2-3 medarbejdere pr. måned og forventer at være ca. 50 medarbejdere om 12 måneder - vi stiller relevante krav til alle medarbejdere men ikke urimelige krav - vores kantine medarbejder eller picolo behøver ikke være finansielt uddannet eller have en længerevarende uddannelse men dog en passende baggrund. Vores administrationsfolk m.fl. skal til gengæld have en finansiel baggrund og/eller en relevant længerevarende uddannelse.
14. Hellerup Finans er meget aktiv på de sociale medier og kan følges på Facebook, Twitter og Linkedin - hvor alle ovenstående oplysninger er tilgængelige for alle - vi vil derfor opfordre alle der har interesse i at se hvordan det går med Hellerup Finans eller de projekter vi har struktureret til at følge os på disse - så kunne en del af de fejlagtige oplysninger i denne tråd undgås



19/6 2014 23:28 collersteen 269298



Tak for svar - det gav lidt mere officiel info at forholde sig til.



20/6 2014 14:19 Hjulmand 869302



Som jeg ser det, er der en væsentlig forskel på hvordan HFs perifere kontaktflade opfatter dem, og så deres egen selvforståelse.

Måske er det elementære salgsarbejde druknet i kandidatgrader, så begreber som overkvalificering bliver overset.

Da det altid er afsenderen af signalerne der er ansvarlige for opfattelsen af disse, bør HF måske tage tråde som disse til efterretning i deres fortsatte salgsarbejde, frem for at bebrejde modtagerne af signalerne for at komme med ukorrekte oplysninger.

Hjulmand



5/10 2015 10:00 kbafinans 073349



Er der nogen herinde, som har erfaring med og er blevet ringet op af Hellerup Finans' sælgere? Eller kender nogen, som er? Og er der nogen herinde, som tidligere har investeret i noget af det, de har lavet, og som kan fortælle om, hvordan det er gået? Så smid mig eventuelt en mail.

bh

Kasper Brøndgaard Andersen

Journalist, Finans.dk

[email protected]



5/10 2015 11:33 HellerupFinans 173351



Kære Kasper

En mulighed var også at rette henvendelse til os og få de ønskede oplysninger du efterspørger...

Hvis du er i tvivl om vores kontakt oplysninger så er de her igen

Hellerup Finans A/S
Philip Heymanns Alle 3, 4
2900 Hellerup
www.hellerupfinans.dk
telefon 70205024
att.: Torben Jensen
direkte nr. 31730100
mail [email protected]

Vi står som allerede oplyst meget gerne til rådighed med alle de oplysninger du har brug for - vi vil derfor gentage vores invitation til at mødes og drøfte hvad du har brug for til en evt. artikel. Vi vil også meget gerne gentage at vi er underlagt Finanstilsynet og at vi i den forbindelse har valgt en meget tydelig strategi der lyder på at vi ønsker at være transparente overfor myndigheder, medarbejdere og øvrige interessenter herunder pressen - så vi vil blot tilkendegive at du kan få alle de oplysninger du ønsker hos os så bare ring eller skriv



TRÅDOVERSIGT