Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norient på vej ind på ethanol markedet


55742 fcras 18/4 2012 17:06
Oversigt


Onsdag 18. april 2012 kl: 13:50

Norient Product Pool, der tæller 75 produkttankere, er på vej ind i et nyt forretningsområde.- transport af ethanol. Markedet er i voldsom vækst, dels på grund af den høje pris på olie, men også på grund af den voksende bekymring for klimaet.

"Transport af raffinerede olieprodukter vil fortsat være det helt dominerende forretningsområde for os. Men vi er opmærksomme på, at ethanol-markedet er i vækst og derfor også kan være interessant for os. Derfor er det naturligt for os også at begynde at beskæftige os med det", siger Søren Huscher, adm. direktør i Norient Product Pool / NPP.

Når han ikke bare har armene i vejret, skyldes det, at nok er ethanolmarkedet i voldsom vækst, men det er ikke ensbetydende med, at denne vækst også betyder, at store mængder ethanol vedvarende skal flyttes fra kontinent til kontinent eller bare lokalt i regionen - altså at væksten giver særlig store transportopgaver til shippingbranchen.

Indtil 2010 var USA verdens største importør af fuel grade ethanol, mens Brasilien var den største eksportør. Det blev der vendt op og ned på med drastiske ændringer i udbuds- og efterspørgselsforholdene, som blev skabt af øget efterspørgsel på verdensmarkedet, valutakursudvikling og historisk høje sukkerpriser.

Så nu er USA blevet netto-eksportør af ethanol. Men det er usikkert, om USA fortsætter med at være det, da de stadig stigende amerikanske krav til brændstof med lavt svovlindhold kan øge USA's behov for ethanol og dermed mindske eksporten.

På grund af de store usikkerheder med hensyn til behov for skibstranport af ethanol tør chefen for NPP og dermed verdens 3. største produkttankpool ikke give et bud på, hvor stor upsiden i markedet er for NPP.

"Men jeg kan love, at NPP vil følge udviklingen nøje for at sikre, at vi udnytter potentialet i markedet optimalt," siger Søren Huscher.
Der er ingen tekniske hindringer for at sejle med ethanol, der er rubriceret som et kemikalie.

Kilde: Norden News
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=14130
---------------------------------------

Norient Product Pool Aps: Aktiviteterne drives 50/50 af DS Norden og Interorient(Cypern)

http://www.norientpool.com/
http://www.ds-norden.com/tanker/
http://www.interorient.com/profile.asp


DNORD.CO




TRÅDOVERSIGT